32 Minutter

Hvorfor klimasolidaritet?

Bliv klogere på global klimaretfærdighed i selskab med international Harjeet Singh fra Mellemfolkeligt Samvirke/Actionaid.
Klimakrisen er global, men den rammer meget forskelligt i Nord og Syd. Mens det er de rigeste lande, der står for langt den største udledning af CO2 og andre drivhusgasser, er det de fattigste lande, der rammest hårdest af klimaforandringerne. Konsekvenserne er ødelæggende, og millioner er drevet på flugt verden over. Men hvem skal betale regningen? Hvem tager ansvar? Hvad vil den økonomiske krise i kølvandet på Corona-pandemien betyde for klimaretfærdighed og klimabistand? Og hvad kan vi gøre for at sikre retfærdighed og solidaritet i klimakrisen?

Mellemfolkeligt Samvirke stiller i denne talk skarpt på kampen for klimasolidaritet på tværs af grænser. Bliv klogere på de største politiske udfordringer i den globale klimakamp og på centrale begreber som klimaretfærdighed, klimabistand, klimasolidaritet og klimatilpasning, når vi giver ordet til en af verdens stærke stemmer inden for klimaretfærdighed for udviklingslandene, Harjeet Singh, global leder af ActionAid klimaprogram.

Harjeet Singh
, der selv er fra Indien, har i mere end ti år kæmpet for at give verdens fattigste en stemme i klimakampen og i internationale klimaforhandlinger.  Han tager snakken med Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, som kan give indblik i, hvordan Danmark på social retfærdig vis kan finde de penge vi har lovet til klimatilpasning og omstilling i udviklingslandene og til grøn omstilling i Danmark. De unges perspektiv på klimasolidaritet får vi fra Helene Moll Bown, der er medafsender på et nyt klimaopråb: Vores fremtid skal være grøn og retfærdig: ms.dk/voresfremtid.

Moderator er Maja Andersen, kampagnekoordinator Mellemfolkeligt Samvirke

Arrangementet foregår på engelsk.
Arrangør
Mellemfolkeligt Samvirke
Varrighed
32 Minutter
Hjemmeside
Tilbage